Portalens Åbning og Eftertiden

The Portal Opens

Man var ikke sikker på hvad årstallet var på den tid hvor portalen åbnede sig og brændte sit evige mærke i denne verden. Faktisk, så hvor portalen slog sig ned, var der en landsby. Denne landsby var blot en normal landsby med et mølle-samfund. De dyrkede deres afgrøder og videresolgte den så de kunne udvide deres marker. Ugerne op til portalens åbning begyndte disse farmere at opleve mystiske ting. Om natten syntes de fleste at høre en underlig hvisken, noget der ikke gav mening. De begyndte også alle at mene at de så syner, mørke skikkelser der i natten samlede sig i en ring og sang på et underligt sprog de aldrig havde hørt før. Deres afgrøder begyndte så småt at dø og der var en ukendt mørk sky som pludselig landede over deres by. I flere dage vidste de ikke om det var mørkt eller lyst, mange blev skøre og flygtede fra byen som nu blev kaldt hjemsøgt. Deres handler blev ødelagte da deres afgrøder var dårlige og andre byer ikke ville købe af dem længere.

Alt syntes kun at blive værre og værre, lige ind til en dag hvor hvisken stoppede, skikkelserne forsvandt og pludselig klarede skyen op. Men det var underligt, for det lignede at et hul var ved at forme sig midt i skyen. I dette hul var der en rød torden og kun mørke at se. Folk gik i panik og de fleste begyndte at løbe for deres liv, men det var allerede forsent. Tordenen kom ud af hullet og begyndte at smadre bygninger, træer blev forvandlet til aske og jorden blev opvarmet til udholdelige temperaturer. Folk kogte ihjel gennem deres fodsåler og faldt til jorden, dog brændte de ikke. Magien i luften, forseglede deres kroppe, så selv i dag kan man stadig se dem ligge præcist hvor de døde, uden det mindste præg af forrådnelse.

Tordenen var nu begyndt at skabe et tegn midt på jorden, skyen formede sig til tegnet og begyndte at synke mod jorden. Hullet blev større og større og mørket bredte sig. Som skyen ramte jorden, buldrede hele verdenen som en rystende kugle. Hullet var blevet op til 10 meter nu og pludselig vandrede forskellige væsener ud. Gode som onde, begyndte verdenen at fyldes med forskellighed.

Først kom guden Ruthor igennem portalen. Han var den første gud til at indtræde Elohims skabelse men Elohim selv stod blot og så til som alle disse nye væsener og guder indtrængte hendes mesterværk. Hun anede ikke at Ruthor var blandt dem, og før man vidste af det, havde menneske-guden efterladt verdenen og vendt menneskerne ryggen. Den næste til at træde ind i denne verden var guden Lamia, som hurtigt ville skabe vampyrerne til at ødelægge Elohims værk. Ruthor som var knust over tabet af sin elskede, skabte englene til at beskytte og værne om hendes værk, i håb om at hun en dag ville vende tilbage til denne verden.

En kæmpe is-drage kom svævende ud af portalen og brølede som den fløj afsted mod det andet kontinent i høj fart. Man så aldrig dragen efter det. Men den nordlige del af Drisdos-kontinentet blev omsvøbt af et kæmpe lag is som skulle vise sig aldrig at forsvinde igen på grund af nogle magiske sammensætninger i isen. Det skabte en evig istid der ville gå fra starten af The Frozen Forest til Drisdos' nordlige kyster. Verdenen var nu fyldt med en masse væsener og en masse guder, venlige som fjendtlige.


A New Time:

Blot en uge efter portalens åbning var disse nye stærke væsener begyndt at hærge byer. Menneskerne der havde levet så fredeligt, begyndte nu at have svært ved at holde deres byer sikre. Folk flygtede fra deres landsbyer til Etermia hvor kongen selv var ved at give op. Det var her de første par ærkeengle og engle, skabt af guden Ruthor, kom til for at beskytte dem mod de onde væsener. Etermia blev en sikker by for menneskene og de holdt sig her i mange år. De begyndte først at komme ud i verdenen i år 556 hvor den nye konge besluttede sig for at genvinde nogle af de tabte byer.

Imens de mørke væsener spredte sig fra by til by for at hærge dem, søgte andre væsener mod sikre steder. Shapeshifterne tog enten mod nord til Avathar eller syd mod The Neverending Green Forest hvor de nu stadig holder til i dag. Alle byer blev inficeret med et dominerende væsen som krævede sin ret til magten. Alt var splittet og ingen kunne enes med hinanden. Det handlede blot om at skaffe sig mere magt og jo længere tid der gik med det, jo længere sank de fredelige shapeshifters ind i deres sikre steder for at vende resten af verden ryggen.

Efter slaget om Etermia i 569 år efter portalens åbning, hvor engle og dæmoner kæmpede mod hinanden og mennesker forgæves forsøgte at hjælpe, fik englene slået dæmonerne tilbage. Det var her at menneskerne kunne træde frem og få sig skubbet over statussen som føde for de andre racer. Menneske-kongen Arthur Godfrey ledte sin hær på tværs over Shandor-kontinentet hvor han med hjælp fra englene kunne genvinde bjerg-byen Morainia og med nød og næppe Kro'na. Arthur i vreden over menneskes plads i verden, krævede at hele Shandor-kontinentet nu hørte til menneskerne. Havnen blev lukket og før man vidste af det blev mange væsener udrenset med det formål at holde menneskerne sikre og dominerende. Efter Arthurs død i 588 trådte en ny konge til som skræppede samt strammede reglerne samtidig. Etermia skulle være en sikker by for menneskerne, så kun mennesker kunne betræde denne by, med undtagelse af englene. Alle andre væsener ville blive slået ihjel eller værre.

Længe var byen lukket for andre væsener og det er først for nyligt at man har kunne annoncere at byen nu godt kan have andre væsener. Dog er Etermia ikke just den sikreste by at være andet end menneske i, da mange mennesker er meget konservative og gerne vil have at Etermia forbliver en menneskeby. Så bor man her, skal man være varsom med hvor meget man viser sin race, hvis man ikke er menneske.

De andre byer er nu blevet blandede byer hvor væsener kan leve sammen i harmoni.