You. It's you - Bartimæus

Guest

Sted: Etermia's blomstergade
Omgivelser: Blomster, folk og en masse boder med forskellige varer fra efterårets høst.
Vejr: Skyfri himmel med lidt sol, det er koldt men ikke for koldt.
Påklædning: Beskrevet i emnet
Emne til: @Bartimæus

Hun havde vågnet med et spjæt den nat, som et mareridt knapt havde sluppet hende med sit klamme nervepirrende greb. Hun gned sine tindinger og trak sit tæppe tættere om sig som skyggerne fra gadens flammende lamper så ud til at gengive hendes drøm for øjnene af hende. Hun rystede det ud af hovedet og rejste sig, gik over til en skål fyldt med vand og tog en svamp. Hun fugtede svampen og gav sig til at tørre sveden af, mens hun lod scenariet gengive sig. En seksøjet mand oppe mod en af verdenens guder, det var ikke som nogen drøm hun nogensinde havde haft før. Hun kørte svampen under armene og trak sin kjole ned for at tørre sine skuldre af. Han havde vundet den kamp, manden. Og følgerne fra kampen havde vist sig at være mere end altødelæggende. Hun sank en klump og prøvede ikke at tænke på de værste af de skrækkeligste ting hun havde set. Børn der blev slagtet af de andre vrede guder, kaos mellem alle racer, ingen var sikre.
Som hun havde vasket sig færdig, tog hun en ny natkjole på, en hvid men varm kjole, dækket med de flotteste mønstre, ikke en billig ting. Hun var kravlet i seng igen og vendt ryggen mod vinduet, så hun ikke skulle kigge på de frygtelige skygger der kravlede henover væggen. Et suk forlod hendes læber da hun efter lang tid, var faldet i en dvale på vej mod søvn.

Et par dage, stadig rystet over sit mareridt, havde hun fundet sig selv i gågaden, iklædt et par læderbukser med de flotteste lædersnørrer der gik hele vejen op af siden af hendes ben til hoften, med en matchende hvid skjorte. Udover det bar hun en grøn kort vest. På hendes fødder bar hun et par simple men holdbare læderstøvler der var snørret som hendes bukser. Hun gik roligt rundt og kiggede på gadens mange farver, de flotte blomsterbanner der markederede slutningen af efteråret, med deres orange og lilla'e farver. Hun sank en klump og prøvede ikke at tænke for meget over hendes mareridt. Hun fik sat sig på en bænk i en stor gade med flotte statuer og andre blomster som ikke var af efteråret, men starten af vinteren. Hun kiggede rundt da en skikkelse fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen. Hun rejste sig hurtigt og satte gang mod skikkelsen. Hun stoppede ikke langt fra, og satte sig til at kigge på en bods goder, men uden rigtigt at kigge på goderne, hendes øjne var plantet på ham. Ham fra hendes mareridt.

// Jeg besluttede mig for at gøre det nu

Guest

Bartimæus gik rundt på Eternos gaderne han havde været klar til at rejse videre til den næste by for noget tid hans vogn var fuld helt op med varer som skulle nok give en god pris men han havde fået en besked fra sine Sunspears overordnede om en ny placering som en leder for en mission som kunne måske hvis de var heldige resultere at de kunne få dræbt en af guderne men hvis han tog den post ville han ikke kunne rejse rundt som han ville og gøre hvad han ville så det var et svært valg så han havde taget på en gåtur for at se det ville give ham svarede han et par simple brune bukser en lilla skjorte og en læderjakke over skjorten og et par simple læderstøvler og lige pludselig fik han på fornemmelsen at nogle fulgte efter ham så han stoppede op ved en bod og kigge på en dens goder med fire af sine øjne men med de to andre brugte til at finde ud af hvem det som fulgte efter ham og det var ret nemt for ham at finde ud af det eftersom der var kun en person som stod ved en bod men kiggede direkte på ham en kvinde med en grøn vest på så han købte en lille spejl og tog den bare så det var og gik roligt videre til en gyde som der var ingen der gik igennem og da han var ret sikker på kvinden med en grøn vest var helt inde i gyden stoppede han op i en skygge som dækkede ham helt og brugte det lille spejl til at se tilbage med

Guest

Hun kiggede væk som han så ud til at bemærke hende, det var heller ikke fordi hun havde prøvet at skjule hendes stirren særlig meget. Hun kiggede på goderne, med fokus på ham i øjenkrogen, og som han så ud til at forlade boderne, tog hun et sekund til at overveje situationen. Noget i hende var bange, bange for ham på grund af hvad hun så. Men så hurtigt som frygten havde grebet hende, mærkede hun et andet, langt mere skræmmende greb om sig, og det var grebet hendes træning havde medbragt sig. Med det samme var det som havde hun fået en frisk lussing eller en omgang tæv til at minde hende om hvad frygt bragte hende.
Hun begyndte så derfor instinktivt at gå imod ham. Hun var ikke bange mere, men mindet om det hun havde været igennem havde irriteret hende. Hun lagde hånden mod sin daggert og kiggede i den retningen som manden havde forsvundet. Hun kneb kort øjnene sammen før hun slap sin kniv og løftede sine hænder op i luften. "Jeg ved du er derinde. Jeg har ingen planer om at skade dig. Jeg har blot nogle informationer som du kunne være interesseret i. Noget om din fremtid... og dens efterfølger," sagde hun højt nok til at han ville kunne høre hende. Nu var det op til ham om han ville høre hende eller ej.

Guest

Han vendte sig om da kvinden talte til ham og med begge hænder oppe i luften så han lagde roligt spejlet væk alt hans træning sagde ham hun var ikke en spion eller en snige morder selv de værste af dem vidste at man ikke skulle blive opdaget så han sagde afslappet ”og hvorfor skulle jeg tro på hvad du siger du kunne bare prøve at få mig til at stole på dig så du kan tage alt hvad jeg har på mig og måske er jeg ikke ekspert i spådom magi men jeg ved nok at man skal aldrig stole fuldkommen” eller det var sådan Sunspears så på det var alt for svært at få flere detaljer og det kunne nemt blive ændret hvis en bestemt person hørte det så det var ikke besværet værd og det kom alt fra Margonites med speciale i spådom og hvordan kunne et menneske selv en menneske med naturlig spådom magi i sig kunne få mere præcis information fra spådomme en dem som havde så meget bedre forståelse af magi end nogen som helst at de andre folk i denne verden

Guest

Hendes ansigtsudtryk blev ikke ligefrem tilfreds over hans usikkerhed omkring hende, men hun kunne heller ikke holde det mod ham. Hun lagde hånden mod sin hofte og lænede sig en anelse utålmodigt til siden. “Det ikke just fordi jeg har lyst til at have disse drømme om død, ødelæggelse og kaos efter en guds død, tro mig. Men de drømme har altid vist sig at være to sider af den samme sandhed, som regelt det dårlige valgs konsekvenser” sagde hun så. Hvis hun skulle være ærlig, så vidste hun ikke hvorfor hun havde opsøgt manden der var så tydelig i hendes drøm - måske var det hendes gamle jeg som havde presset sig på.
“Men jeg har ikke lyst til at blive længe i denne gyde. Så du får valget nu om du vil høre mere om det jeg så, eller om du uvist vil destruere hele denne verden i en fjern fremtid. Jeg er for den sags skyld ligeglad, jeg har garanteret for længst fået min ro og fred i en kold jord da,” sagde hun så og vendte ryggen til ham. Hun kiggede kort tilbage før hun så bare gik frem. Så vel at han gik med, hvilket hun ville vide hvis han gjorde, gik hun hen til en bænk i en afkrog af den store plads hvor der ikke myldrede med mennesker. Her satte hun sig og fandt en pakke med noget rulletobak frem og rullede en simpel smøg med noget tyndt billigt papir.

Guest

I det øjeblik åbnede hans øjne helt op i chok og hvis hun kunne læse hans tanker ville hun have hørt rød alarm hun ved hans hemmelighed så han rystede let på hovedet som et forsøg på holde billede at han ikke troede på hende og sagde ”udmærket jeg hører hvad du har at sige men du vil ikke en eneste af mine penge” han gjorde det ikke rigtigt for at finde ud af hvad hun havde set men at finde ud at præcis hvor meget hun vidste om Margonites mål og han fulgte efter hende og satte sig ved siden af hende og da hun begyndte at rullede en smøg hev han op fra en lomme en aflang firkantet sten med magiske runer på den og sagde ”start ild” og en lille flamme kom op fra stenen og han rakte den til hende så hun kunne tænde hendes smøg med den og han ventede på at høre hvad hun havde at sige men samtidig gjorde han sit bedste for at lade som om han var uinteresseret i det på samme tid

Guest

Hun kiggede på flammen han lavede og lænede sig frem mod den for at få gang i smøgen mens hun indhalerede. Derefter lænede hun sig tilbage og pustede røgen ud i den halv kolde luft. Hun kunne godt lide når det blev koldere, det var en rar følelse at få kold luft i lungerne. Hun vendte blikket mod manden fra hendes mareridt og lod smøgen rulle rundt mellem to fingre. “Du kan godt droppe skuespillet, du ville ikke have gået med, hvis det ikke var fordi at det jeg havde at sige, ikke ville betyde noget for dig,” sagde hun direkte og kom med et kort smil der markerede at hun havde gennemskuet ham - Hun var trods alt god til den slags, at spille skuespil.
Hun vendte blikket ud mod mængden og lagde smøgen mellem sine delikate rosenrøde læber og tog et sug af smøgen. Efter en indånding der fik røgen ned i lungerne, kunne hun mærke hvordan hun slappede af. “Har du et navn?” Spurgte hun så, med en tone der antydede en svag sarkasme, mest fordi hun aldrig havde mødt nogen som ikke havde et navn. Men inden han kunne svare åndede hun ud og sagde:” Mit navn er Claire,” som hun kun sagde så han ikke skulle føle at hun havde gang i et krydsforhør imod ham. Hun undveg lidt at komme nærmere ind på sit syn, men hun overvejede stadig om hun kunne stole nok på ham til at fortælle noget der virkede så vigtigt.

Guest

”ild slut” sagde han roligt og ilden gik ud og han lagde væk den firkantede sten ned i en lomme og sagde lettere sarkastisk ”jeg kunne bare håbe på du var binde gal og det her var bare forspil for dig og ja jeg har et navn men fordi mennesker ikke kan opfatte magi vil du ikke kunne forstå det” han løj teknisk se ikke eftersom Margonites sprog var ikke rigtig forståeligt for et menneske men eftersom alle navne havde en lettere magi i dem kunne så var de nøjagtige det samme på deres sprog og han sagde ”kalde mig Maurice og bare for at være sikker du har ikke tænkt dig at tale om din syn til nogle af de gale zealous som hader andre racer” han var ikke helt sikker på hun ville gøre det og hvis hun havde tænkt sig at gøre det ville hun være godt som død uden hun vidste det og han så lettere urolig ud på folk der gik forbi dem

Guest

Hun grinte af hans bemærkning. “De ville ikke leve til den tid. Og de ville nok hellere bare grine af det jeg har at fortælle dem, end at se det som en reel virkelighed. Det er også kun en virkelighed hvis mareridtet går i opfyldelse.” Sagde hun så og vendte blikket mod ham før hun trak let på skuldrene. Hendes udtryk var tvetydigt, som om at det gik hende på men alligevel ikke. Man kunne ikke rigtig læse Claire, aldrig vide hvad der gik hende på og hvad der ikke gjorde. Hun tog et sug af smøgen mellem sine fingre og lod røgen sive ned i lungerne, kort var det dog før den kom ud gennem hendes næsebor som var hun en drage. “Jeg prøver stadig at beslutte mig om jeg burde fortælle dig det eller ej.... Maurice. Eller hvad dit rigtige navn så end er,” sagde hun direkte og kiggede ud mod nogle børn der løb hen over pladsen med træsværd i deres små hænder. “Du kunne være en af dem som ville være fuldstændig ligeglad med resultatet af dine handlinger, og gennemføre mareridtet til ende - Verdens ende,” sagde hun lavt nok til at han var den eneste der kunne høre hende. “Eller du kan være en som faktisk tænker på andres velvære, og din egen oveni.... Indtil jeg er sikker, kan vi sidde her og kukkelure for en stund,” sagde hun så bestemt og kiggede mod Maurice. “Har du børn?” Spurgte hun så noget så direkte, de brune øjne let knebet sammen som hun afventede et svar.

Guest

Han så på sin krystallinsk lilla hånd og sagde roligt ”da de første af mit folk først kom igennem portalen var de overbevist om det her var en ødemark hvor ingen intelligent liv men de valgte stadig at sende en opdagelse hold her for at hjælpe jer hvis der var nogen har og det var efter vores verden var endt” han så på børnene som med træsværd de havde ingen ide hvor kort og dårlig deres liv kunne blive hvis en af guderne besluttet sig for det og han så lettere overrasket på hende da hun spurgte om han havde børn og sagde ”jeg er kun 34 som er cirka 19 hvis jeg var et menneske så det er lidt tidligt at have børn for mig og hvis du prøver at finde ud af om jeg er ligeglad med hvad der sker med andre for mine handlinger ved at finde ud af hvordan min familie fungerer har jeg en dårlig nyhed for dig Luxoner mit folk har ikke den samme familie opsætning som i mennesker har det”

Guest

"Jeg aner ikke meget om verdenen før portalerne. Jeg var ikke født der," svarede hun og trak roligt på skuldrene. Hun bed dog note i at han sagde at hans verden var endt. Hun overvejede grundlaget til det, om der nogen der havde dræbt en gud i den verden. Tanken om at verdenerne var opdelt fik hendes hoved til at summe en anelse, hun skoddede cigaretten mod armlænet og lagde sine arme om sig selv og prøvede på ikke at tænke på mere om opdelte verdener.
Hun vendte hovedet mod ham og lyttede til hans svar. Hans svar fik hende til at trække let på smilebåndet, da han nævnte at der ikke var mange 19 årige som havde børn. "Jeg går ud fra at familieforhold ikke er de samme for alle. Men jeg ville vide om det ville genere dig hvis de to børn der pludselig faldt om og vred sig i smerte til deres sidste åndedrag. For jeg er ikke sikker på at det er det du vil have med din mission," sagde hun så og lagde hovedet let på skrå som hun kiggede ind i hans øjne.
"Jeg så dig slå en af de guder ihjel som du har haft planer om. Jeg har set nok til at vide hvad dit mål er. Og jeg vil sige at det du mener er dit mål, er langt fra enden, hvis du når dertil. Det er begyndelsen på enden... af alt," sagde hun så direkte men lavt, før hun kiggede ud på menneskerne som gik rundt. "De vil dø, først af gudernes vrede, men efter guderne har taget deres del, forlader de os alle. Guderne der styrer solen, varme og vejr. Solen forsvinder, alt vil blive mørklagt, og så kommer kulden..." hun tog en pause og bed hårdt i sin læbe før hun kiggede på Maurice igen. "Skal jeg fortsætte?" spurgte hun så, som om at hun ikke havde understreget nok at det kun kunne ende galt.

Guest

”Selvfølgelig ville de gøre det hvorfor ikke kun straffe den som gjorde det nej det skal være alle andre hvorfor tilbeder i dem de fortjener jer ikke” sagde han det var ret tydeligt at det ikke sad godt for ham at høre det han ville ikke putte de andre folk igennem det hans folk havde allerede overlevet en katastrofe så det ville ikke være en langskud for de kunne overleve en anden men rent praktisk gjorde det ingen forskel de ville bare gå over til de andre planer de havde for guderne som nok ikke kunne blive udført for de næste par generationer så han sagde opgivende ”nej du behøver slet ikke og tak for at gøre de sidste 15 år at mit liv meningsløs” og han så på hende det var ret tydeligt at han havde opgivet hans plan til at tage den mission men det var en maske så hun ikke skulle finde ud af det ikke var den eneste plan der var i gang

Guest

"Det er deres guder ikke mine. At spørge mig om sådan noget er som at spørge mig om hvordan en hyrde kan holde sine får. Jeg aner det ikke," sagde hun blot til det han sagde. Hun troede ikke selv på guderne, men hun havde bemærket folk der gjorde. Hun havde også en mening om det, men følte ikke for at sige den højt lige nu. Ikke overfor nogen hun ikke kendte.
Hun grinte svagt som han sagde at hun havde ødelagt hans planer og sat 15 års arbejde i skraldet. Hun lagde benene over kors. "Jeg tvivler ikke at du sagtens kan finde nogle nye planer at bruge 15 år på," sagde hun forsikrende, men egentlig var hun ikke sikker på om det betød noget for hende. Hun kendte ham jo ikke, udover hvad hun havde set ske. Hun kørte en hånd gennem håret og vidste at hun havde en ting hun kunne krydse af sin liste nu.
"Men når du ikke planlægger at slå guder ihjel, hvad bruger du så din tid på?" spurgte hun. Ikke at hun egentlig havde lyst til at smalltalke, hun hadede det som pesten, men nu havde hun alligevel nogle timer at slå ihjel inden hun skulle videre, så hvorfor ikke bruge dem på at lære en ny person at kende? Måske var han mere interessant end hun troede han ikke var?

Guest

Han lænede sig tilbage på bænken og så kort op på himlen og sagde ”rart at se du er fornuftigt nok til ikke gøre det” og vendte sit hoved mod hende og sagde ”jeg rejse rundt købe og sælge ting til folk og lidt af det her” og rejste sig og sprang op i luften og landede på den ene hånd på ryglænet på bænken og holdte balancen imens han bukkede sin arm ned så han var lidt tættere på at være på øjenhøjde med hende og smilede lettere til hende og sagde ”hvad laver du når du ikke ser fremtidig muligheder” og sprang op i luften igen og udførte en saltomortale før han landede på jorden og satte sig ned igen han var faktisk ikke særlig personlig interesseret i hvad hun normalt gjorde men det var vigtigt information som kunne bruges for dem nu engang fik til opgave at holde øje med hende

Guest

Hun lyttede til ham og nikkede kort til det han sagde om hvad han lavede. Egentlig virkede det mondænt, så hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det, der var så mange som rejste rundt og solgte ting til folk, især i en by som denne her der havde meget rigdom at give af til sælgere. Hendes blik faldt over mod en bod og hun åndede roligt ud.
Han tog dog hendes opmærksomhed igen da han hoppede op af bænken og hun kiggede på ham med et forundret udtryk. Da han spurgte ind til hvad hun lavede og hoppede atter engang løftede hun det ene øjenbryn da hun ikke vidste om hun skulle være imponeret, eller undre sig over hvorfor han gjorde det. Hun trak let på skuldrene og kiggede lidt mod jorden. "Jeg arbejder for nogen, et ganske almindeligt job faktisk. Ikke noget interessant at snakke om," pointerede hun i endelsen mens hun kiggede på ham. Faktisk var det hun lavede ganske interessant, da det ikke altid var lige lovligt at gøre, men ikke desto mindre vidste hun ikke om det var noget en fremmed skulle vide. Hun løftede hånden let og lavede en cirklende gestus der markerede at det blot var noget uinteressant. "Jeg laver ærinder fra tid til anden," før hendes blik vandrede tilbage ud mod de andre.

Guest

Han løftede let en af sine øjenbryn at hendes svar det var ikke just overbevisende og det hjalp slet ikke at der var en lettere eftersmag af formskifter magi som kun kom fra den magi hun udstrålede fra hendes hoved eftersom det var det eneste sted han kunne fornemme det var det ret åbenlys bevis på noget lyssky selvom han måtte indrømme at hvis det var 5 til 10 år senere ville han nok ikke have lagt mærke til det så han rykkede sig tættere på hende hviskede i hendes øre ”så du er en lejemorder eller spion” han var kommet til den konklusion eftersom så vidt han vidste om de andre racer var det ret normalt for folk bare sige hvad deres var og sige det var ikke særlig interessant arbejde det var derfor alle Sunspears ude havde et dække arbejde så de nemmere blive en del af baggrunden hvor ingen ville lægge mærke til dem

Guest

"Det sagde jeg ikke," prøvede hun en anelse bestemt før hun så sukkede kort og rystede på hovedet. "En slags. Jeg slår ikke nogen ihjel," rettede hun så og kiggede på ham som hun rykkede sig en anelse væk. Hun var ikke just glad for at han kom hende så nært, især fordi hun ikke vidste om han var farlig. Hendes brune øjne betragtede ham og hurtigt kneb hun dem sammen. "Hvorfor er det alligevel noget du vil vide? Vi kommer nok ikke til at møde hinanden efter det her," sagde hun så og trak let på skulderen.
Hun tog endnu en cigaret op og lagde den i mundvigen som hun fik den tændt med et metal-apperat. Hun sugede røgen ind og lod den ligge i lungerne et øjeblik for hun pustede den mod ham. "Men nu hvor du ved så meget om mig, er det vel fair at du fortæller hvad du egentlig laver her i byen? Og lad være med at stikke mig en løgn. Det kan være at mit næste syn indeholder sandheden," sagde hun så og kiggede hurtigt ned mod smøgen i et øjeblik før hun atter kiggede på ham.

Guest

”ja det har du nok ret men du har og nu har jeg noget på dig så hvis du holder mund om det du ved om mig vil jeg gøre det samme for dig eller jeg ville føle mig mere sikker med den lille illusion” sagde han roligt han havde faktisk ingen intentioner om at gøre hende fortræd men information var magt og lige nu havde hun mere magt over ham end han havde over hende og han lænede sig tilbage på bænken og sagde ”jeg er her for at sælge tre tønder med muskatnød, to kasser med cigarer og en række magiske ting hvis noget skulle interessere dig og hvis jeg har tjent nok købe en par bygninger som jeg kan leje ud så jeg ikke er så stor fare af miste alt hvis jeg mister mine varer og hvorfor vil du vide det” det var teknisk set ikke en løgn for det var en af grundene til han var der og den anden grund var bare at putte en besked ind i en gyde for en anden agent som han ingen gang vidste hvem var så hun havde nok ikke et problem med ikke at vide det

Guest

Hun lyttede til hvad han sagde da han sagde at information var magt. Hun smilte en anelse ondt for sig selv og lagde en hånd uskyldigt under sin hage. "Det er rigtigt. Og jeg har fået mange smidt i støvet over det jeg har på dem," sagde hun så bare direkte og kiggede ham i øjnene med et glimt. Kunne hun stoles på? Det måtte tiden vise. Hun fjernede hånden og lænede sig tilbage da hun blot drillede ham. Hun havde ingen intentioner om at videregive den information hun bar, hvad ville hun få ud af det? Der var ingen penge i det, så hvorfor skulle hun bære sig ad med bare at tænke på det?
Hun vendte blikket væk som han snakkede om hvad han lavede og rynkede kort på brynene som hun ikke helt vidste om han fortalte hele sandheden. Hun sukkede kort og trak på skuldrene. "Det er alt sammen meget fint, men jeg tvivler på at du fortæller mig det hele. Tør du ikke stole på et pænt ansigt?" spurgte hun som det samme drillende smil sneg sig frem på hendes læber. Hun rystede dog på hovedet og lavede en gestus med hånden der sagde at det var ligegyldigt. "Hvis det er vigtigt, så kommer jeg til at se det. Især nu hvor vi har snakket sammen. Jeg vil begynde at se flere og flere syner der vedrører dig," det var lige så meget en advarsel som var det en konstatering.

Guest

Han vidste godt han havde ikke nok information om hende så han stolede ikke rigtig på hende så han smilede drillende tilbage til hende og sagde lettere drillende ”jo jeg gør men hvordan kan jeg være sikker på dit pænt ansigt er rigtigt eftersom du har brugt magi til at skifte dit udseende så hvis du vil have hele sandheden kan du begynde og det er et godt arbejde havde næsten ikke lagt mærke til det og vigtig og vigtig det går an på hvordan man ser på det” han forventede ikke hun ville svare ham det men hun kunne lige så godt fortælle hende at han kunne se hendes udseende var skiftet med magi og han rejste sig op fra bænken og rakte en hånd til hende og sagde lettere forførende ”måske skulle vi gå et andet sted at tale sammen og måske få noget at spise”

Guest

Claire kunne ikke lade være med at smile som han sagde at han kunne mærke magien i hendes udseende. Hun børste noget hår om på ryggen og rystede så på hovedet. "Det eneste der er ændret er mit hår. Og et ar jeg havde efter et møde med en meget vred ulv," hun viste hvor arret havde siddet ved at køre 3 negle ned langs ydresiden af sin kind. Så åndede hun tungt ud, "Det du ser på er den naturlige skønhed, som er mig," hun smilte let.
Hun fnyste let ved hans forespørgsel, især på grund af den forførende tone han brugte, "Skub nu ikke dit held," advarede hun han og vendte blikket væk, "Du er ikke min type," sagde hun så konkret som hun kiggede på ham og tiltede hovedet til siden. "Men jeg går ud fra at det ville være uhøfligt at afslå dit tilbud, så lad os da. Men hvis du prøver på noget, så mister du en finger" sagde hun så og rejste sig op for at børste sine ben. Hun kiggede på Maurice og kneb kort øjnene sammen som hun stadig ikke vidste om hun kunne stole på ham.

Guest

Han trak let på skuldrene det var den lille problem ved at kunne fornemme magi var han kun fornemme hvor magi var og hvad for en slags magi men det var også kun det han kunne forstå at det han kunne fornemme og sagde ”det var forsøget værd kender du et sted med god mad” han var ikke rigtig overrasket af han ikke var hendes type det var ikke første gang han havde fået hørt en kvinde sige noget i den stil selvom det var helt klart den mest pæne måde han var blevet afvist de fleste havde bare sagt for mange øjne og han løftede et øjenbryn at hendes kommentar og lagde sine arme over kors og sagde lettere fornærmet ”hvad tror du lige hvad jeg er en af de adelige der gør hvad de vil fordi det er deres guddommelige givet ret” han var en smule fornærmet at hun troede at han ville prøve på noget han havde ikke tænkt på at gøre noget som helst og hvis han havde ville han gjort sig langt mere umage med at få det til ligne han havde intet med det at gøre det

Guest

Hun åndede tungt ud da han spurgte om hun kendte et sted. Hun vendte blikket rundt som det spejdede gaden, før hun trak let på skuldrene. Hun kendte egentlig ikke meget til denne del af byen, hun var opvokset på slottet og der havde hun aldrig haft brug for at udforske resten af verdenen. Det var først da hun blev hentet ud af det fangehul hun var dømt til at ligge i resten af hendes liv at hun kunne være fri. Men hun havde desværre ikke brugt tiden på at finde ud af gode steder at spise. "Jeg kommer fra et sted langt herfra," prøvede hun noget så overbevisende at bruge som undskyldning, "Og jeg er her kun for arbejdets skyld," endnu en løgn, men hun var god til at holde masken.
Hun vendte blikket mod ham og smilte kort som han virkede fornærmet af hendes ord. Hun trak let på skuldrene, "Du ville være en af de første, så," sagde hun og rullede kort med øjnene ved tanken om de mænd hun havde mødt. Så mange af dem der havde prøvet at komme tæt på, så mange af dem der havde permanente skader for deres forsøg.
Hun rejste sig og kiggede på Maurice, "Lad os udforske sammen," sagde hun så og børstede støv af sine bukser.

Guest

Han løftede kun et øjenbryn at hendes forklaring det var ikke just den mest overbevisende forklaring han havde hørt men han lod være med at kommentere det og sagde ”udmærket lade os gå opdagelse” han ventede på hun virkede til at være klar og begyndte at gå i et roligt tempo i en tilfældig så hvis hun ville gå i en mere rask og så hvis hun fik øje på et sted at kunne nemt vise ham det men også så han kunne holde øje med hende mens han kiggede omkring efter et sted at spise men det var fordelen af had seks øjne han var ikke helt sikker på hvordan et spisested så ud i sådan en storby som den her så han havde en lille håb for hun ville vide hvordan det så ud men hvis de ikke kunne finde et sted ville det ikke have nogen effekt på ham eftersom han kun spise for sjov

Guest

Hun fulgte med ham som de gik og lod hendes øjne glide over de forskellige butikker og spisesteder som der var. Hun bed sig kort i læben som mulighederne virkede til at være endeløse, men hvad var godt? Hun stoppede op ved en kvinde og smilte blidt til hende, "Undskyld mig, men er der et godt sted at spise for rimelige penge?" spurgte hun. Kvinden kunne ikke undgå at blive smittet af Claires smil og hurtigt pegede hun dem mod et spisested.
Hun takkede hende og satte afsted mod stedet, hvor en tjener mødte dem. "Bord til to?" spurgte han ret så fint. De blev vist ind til et bord hvor Claire satte sig og lænede sig tilbage i stolen. Hendes hænder var foldet i hendes skød, og hun lyttede som tjeneren forklarede de forskellige retter til dem. Stedet havde ikke råd til papir, og de fleste mennesker kunne ikke læse alligevel, så alle tjenerne havde lært retterne udenad. Claire vendte sit blik mod Maurice. "Herren først," sagde hun fornemt og smilte kort.

» Bartimæus fravær

I anledningen af at 2018 ender, ville jeg lige lave en kort opdatering hvor vi fortæller om …

Nu ved jeg godt at siden ikke er lige så aktiv som jeg havde håbet på! Men det er fint, for jeg …