The beginning of time
Verdenen blev skabt af en gud, på dette tidspunkt var der kun den ene gud. Denne gud besluttede sig for at kun skabe en ny race blandt de allerede eksisterende dyreracer. Det skulle være mennesket. Mennesket viste sig i starten at være et ganske intelligent væsen, det udviklede sig hurtigere end nogen andre skabninger som hun havde skabt. Hurtigt havde det lært hvordan man kunne kreere våben og ly for det kolde vejr. Deres kommunikation ændrede sig fra krops-bevægelser og ansigts-mimik til starten på sproget. Det gik strålende for mennesket.
En mand, der senere viste sig at være den klogeste, rejste sig fra støvet. Han havde intet navn på det tidspunkt, men gennem sin viden fandt han måder at skabe huse ud af ler. Hans viden gik ikke uset og hurtigt fik han titlen som lederen af sin flok. De respekterede hans enestående viden og sammen byggede de et lille samfund op af lerhuse. Dette samfund viste sig senere at blive til den enestående by Etermia.
Generationer passerede og hurtigt fandt mennesket ud af at lerhuse ikke holdt forevigt. Manden der havde opfundet lerhusene havde for længst følt dødens klamme greb. Folket begyndte også at mistro at lerhuse havde været det rigtige valg til at starte med. De skulle altid renoveres ved sæsonens skift og i længden ville de bare give op og falde sammen. Så de satte sig ned og diskuterede hvordan de så vidt ellers skulle bygge deres huse, da vinteren kun nærmede sig. En dag rendte nogle børn rundt og legede med leret omkring et bål, dog for kun at en af dem ved et uheld kunne tabe det ned i bålet. Det størknede og blev hårdt som sten, en af menneskerne samlede det op og hurtigt blev det besluttet at leret alligevel skulle bruges til de nye huse.
Ud af træforme, begyndte de at lave mursten. Med disse mursten og en interessant blanding af nogle grusarter, startede eraen for stenhuse. Men intilligensen gik ikke blot til at bygge huse. Mennesket fandt på måder at skabe tøj, hvordan de kunne tilberede mad og endda hvordan et samfund skulle rangeres. Etermia delte sig hurtigt op i to. De kloge dannede by-delen Etermia der senere skulle være for de rige, mens de almene slog sig sammen og dannede Eternos.
Den første borgmester blev i 1150 f.p (Før portalerne) valgt gennem et demokratisk valg. Hans navn var Cornelius Crane og han satte et mål for at fremme teknologien. Metal blev udvundet af bjerge og miner til at skabe våben og diverse ting til offentligheden. Snart begyndte samfundet at ligne et rigtigt middelaldersamfund. Huse blev ikke blot bygget af mursten, men også af sten og andre arter. Etermia udviklede sig drastisk sammenlignet med andre samfund. Men mennesket var ikke grådigt, og trangen til at hjælpe hinanden var enorm. Etermia hjalp byer i sin omegn med at udvikle sig og inden længe var et kongerige opsat.
Med Etermia i spidsen kunne intet gå galt og inden længe var det Cornelius tid til at møde sine dages ende. Hans søn Cornelius II blev valgt til at være kongen over disse riger.
I 550 f.p begyndte en mindre opløsning at danne sig i befolkningen. Der manglede struktur, regler som folket kunne føle. De var blevet trætte af at kongen kunne gøre hvad han havde lyst til og lægge sine egne regler til givne situation. Så derfor opstod der et mindre oprør. De almene borgere slog sig sammen i Eternos, men Etermis var stærke modstandere. De stod ved at kongen skulle beholde sin magt som den var. Men kongen var fair. Han så til de almene borgeres behov og sammen med sit hof begyndte de at skrive Etermia's første regelsæt.