Just another lovely morning - Wade

S: The black hounds område
T: Morgen
O: Deres lille hjem
V: Udenfor skinner solen
P: Beskrives
Emne til: ma amazing Darling @Wade <3

---

Det var nu meget normalt at hun vågnede tideligt om morgenen. Så havde hun tid til at putte sig ind til Wade, bare og nyde lyden af hans hjerte der bankede. Det gjorde hende afslappet bare at lytte til det. I sidste ende syntes hun alligevel at hun havde ventet længe nok på at han ville vågne op, hvis han ikke bare lod som om han sov. Hendes måder at vække ham på var der ikke mange af, men han kendte hende jo godt nok til at vide dem. Hvilket Tatia udmærket var klar over. Hun løftede sig op på den ene albue og så ned imod ham. Et lille suk forlod hendes læber og hun kneb øjnene bare en anelse - dog i en mere drillende mimik. Hvordan kunne man dog få sig selv til at vække ham? Simpelt, hun lagde sig let over ham i et mindre spring.
Come on, wake up.. sagde hun i et lidt lavt hæs toneleje. For alt for høje lyde ville vække tvillingerne, og Tatia ville egentlig bare have lidt alene tid med Wade - bare lidt. Om det så betød hun var nød til at plante læberne imod hans bare for at få ham til at reagere ved langsomt at fjerne dem igen. If you want another one, you will have to get up and get it, tilføjede hun drillende som hun satte sig op. Morgen solen sneg sig ind af vinduet og fik næsten hendes hud til at se helt gylden ud som de ramte hende. Tatia smilede i et lille grin og tog hans dyne for at varme sin nøgne hud - ikke at hun behøvede det dog. Det var bare en del af hendes lille leg.

Hun kom med et lille fnis som han vendte deres position, og hun nu så op på ham med sine store blå øjne. Lykken og glæden var overvældende for hende. Hvad havde hun dog gjort for at fortjene denne her lykke? Han stjal kysset som han så fint havde sagt han ville, og Tatia gengalte det ved at stjæle et til sig selv os. Et nydende suk forlod hendes læber ved den tanke. De var her. De var sammen og der var ingen som kunne stjæle det øjeblik. Smilet strakte sig bredt på hendes læber som hans ene hånd kærtegnede hendes hals og hendes hår.
"Oh.. All I want is you. Tell me what do you have in mind?" Spurgte hun kækt og foldede læberne let sammen blot for at lade sin tunge fugte dem. Det var deres tid, og hun løftede hovedet for at snuppe endnu et kys fra hans bløde læber. Hun lagde sin ene arm blidt henover hans kind og førte den om hans nakke. Tatia ønskede ikke at være her med nogle andre. Ikke nu. Aldrig. Pigerne sov. Og de ville sove endnu - vidste hun. Forhåbentlig ville de.
"How lucky I am to have you," hviskede hun imod hans læber og så ham i øjnene


//I. Miss. Wadia D: <3

Det føltes som en drøm, efter de år med kaos, krig og smerte - var de endelig fri. Hun lyttede til hans forslag, og hendes ansigt kunne ikke holde tilbage hvor meget hun elskede forslaget. At løbe fri bare de to sammen, lød som den perfekte dag. De havde meget om ørerne, to livlige tvillingepiger der ikke just elskede at sidde stille. Sådan havde hun aldrig selv været, så det kom næppe som en overraskelse.
"That sounds.. perfect," smilede hun til ham som han strøg sin hånd henover hans kind. Hvor følte hun sig heldig, at ligge her sammen med ham -den person hun elskede. Den eneste person hun kunne elske. Dog skulle de først få nogle til at passe dem, hvilket ikke var svært. Tatia og Wade var trods alt 'højt' stillede ved flokken, de havde mange venner her. Mon Raksha og Rhaella kunne holde øje med dem, hvis ikke Niylah eller Noa? Måske Odette? Der var ved at være mange muligheder at tage fra.
"Let's ask Raksha," kom det så kort efter. "I'm sure she would love to," tilføjede hun og placerede sine læber imod Wades for endnu engang at nyde øjeblikket. Nyde stilheden før den snart ville blive brudt. Hun sukkede let som hun så op i hans mørke øjne.
"I love you so much," hviskede hun let. Ord hun ikke kunne sige nok, de havde været igennem det meste og han var den som sammen med deres to piger fyldte mest plads i hendes hjerte. Hun ønskede ikke at eksistere i en verden hvor dette ikke var hendes virkelighed.