Are you really from my past, but does it matter, you abandoned me once and now you're gonna pay for what you did

Tid: 16:30

Vejr: nogenlunde, men en smule kølligt

omgivelser: en masse på kroen

Sted: Diamantis kroen

Det havde været en kedelig dag, der havde ikke rigtigt været noget at lave hvilket betød at hun var blevet ladt til sig selv på hendes værelse, men det varede ikke længe før hun rejste sig og åbende døren.  Neden under kunne man høre stemmer, de hviskede og det gjorde at hun ikke kunne skille dem af før hun var kommet ned af trappen, men hun fandt hurtigt ud af det var Intrega og hendes bror Daemon, der snakkede om en engel og det fik hende til at fnyse svagt, men højt nok til at de kunne høre hende, men det gjorde dem åbenbart ikke noget at hun lyttede for de forsatte med at snakke " but aren't you scared that she will remenber him, she did love him, but I know the boss want him, but isn't too risky " sagde Intrega  og kunne ikke lade være med være en smule bekymret. Hun vidste at den nemmest måde at logge ham med tilbage til dem var at sende hende, hvis han virkelig elskede hende så meget som han havde  gjort,  ville han sikkert ikke lade hende gå når han havde fundet hende og på den måde ville han sikkert være et nemt offer, at Athena måske skulle huske noget var ikke det store problem,  han kunne fjerne minderne igen efter. Athena åbende døren Daemon skulle lige til at sige noget " I can do it, who ever you're talking about  is in the past and I don't remenber anything anyway and by the way isn't I the best bet to get him to go" sagde hun og kiggede ned på en tegning af ham og som hun betragtede den, tog hun den og gik ud af døren inden nogen nåede at komme med indvendninger omkring hvorfor hun ikke skulle gøre det. Da hun var kommet ud i den køllige luft kiggede hun  på tegningen, selvom hun ikke kendte ansigtet virkede det bekendt for hende som om hun skulle vide hvem denne mand var, men hun gjorde det ikke og hun havde fået besked på tage ham med hjem. Hun vidste ikke hvor hun skulle gå hen, men endte med at gå imod en kro, hendes tøj bestod af en grøn kappe og en løssiddende kjole med lange ærmer for skjule hendes ar, hætten var ikke trukket op over hendes hoved, normalt bar hun våben, men da dette var noget andet og at hun skulle lokke med nogen lod hun være med at tage dem med.

Athena gik ind på kroen, manden som ejede den kendte Daemon og Integra og som han fik øje på Athena smilede han, hun nikkede ganske kort som han sendte hende en øl, det varede heller ikke ret længe før Integra dukkede op. Hun satte sig på afstand og holdte øje. Hun var altid en smule mere mistroisk desuden ville denne person hadede hende, netop fordi hun var falden, hun var som ukrudt i de gode engels have, men problemet var ikke hende, hun havde altid haft på fornemelsen at det ikke var noget hun selv havde valgt, men et valg nogen havde taget for hende.
Hun hadede det og havde aldrig taget dette som selvfølge og faktisk hadede hun at være falden, stemmere lød inde på kroen,  nogen snakkede højere end andre og der var en munter stemning, men mange af dem holdte sig fra at snakke med hende. Det var godt det samme, hendes hoved var fyldt med tanker og de fleste af dem negative og hadfulde. Hun tog en slurk af sin øl imens kiggede sig omkring. Der var ingen tegn på at han var herinde og det ærgede hende en smule. Hun skulle stå ansigt til ansigt med en af dem som havde svigtet hende da hun havde allermest brug for hjælp, hun glædede sig sådan til at få ham lurede ind i hendes spind.
Han fortjente at blive en falden, lige som hun var blevet det, han fortjente at blive set ned på. Hun bed sig svagt i læben da en tanke ganske kort tonede frem i hendes hoved, det var lidt mærkeligt for hende at tænke sådan, men hun vidste overhovedet ingen gang hvordan hun havde været som engel. Måske han kunne fortælle hende hvordan, men efter alt dette ville hendes minder blive taget igen. Hun sukkede svagt som en slåskamp brød ud, normalt ville hun være den første til at slås, men ikke nu. Hun havde en anden opgave

P https://i.pinimg.com/736x/4b/79/8d/4b798d9ea7615e18cd1afca6d6146415--medieval-archer-medieval-fantasy.jpg

Luke havde liget været ude på en opgave, hvor han skulle tag sig af dæmon problem. Men han var endelig blive færdig og begav sig derved langsomt hjem af. Han regnet ikke med der ville ske mere og derfor bevægede han sig hen mod en kro. Han gik ind i den i det, sammen som man kunne høre at et slagsmål var brudt ud. Som han bevægede sig derind gav hans aura dem, en helt anden ting og tænke på de. Slappet af og gik tilbage til sig selv, hvorefter Luke tog hans hætte ned.

Han havde som altid en bue hænge over hans skulder sammen med en pilkogger, han lod ikke mærke til særlig mange og havde kun hans øjne fokuseret på, hvor han normalt skulle hen. Han gik op og smed penge på bordet, hvorefter han talte til ham. " A big mug of ale, an some steak and potatos to it." Manden, forsvandt og kort efter var han tilbage med det. Luke smed pengene på bordet, hvor efter han tog hans mad og begynde og spise.

Han kiggede sig omkring i baren, hvor hans øjne mødte en han ikke, havde set i lang tid. "Alane is that you i thought you where dead." Lød det fra ham, hvorefter han så over mod hende og fik øjnekontakt. Han anede ikke, hvad han skulle sige hun var falden ja, men hvor starte man sådan en samtale igen. Han, havde søgte efter hende og nu, hvor hun var her anede han ikke, hvordan han skulle starte. Hans bror, havde taget alt hans opmærksomhe og nu var hun her af alle steder. Han kunne mærke hans hjerte slå vildt hurtigt, måske sku han bare gå. Men hans ben ville ikke lystre hans tænker.

Hun blev overrasket som  han talte, igen virkede stemmen bekendt og som noget hun burde kende til, da ordet død kom på hans læber,  måtte hun trække vejret og igen tog hun en ordenlig slurk af sin øl, hvis man kiggede hende i øjnene ville man tydeligt se at hun ikke genkendte ham, selvom hendes hjerne gerne ville komme frem til hans navn kunne den ikke  hun vendte blikket imod jorden og sukkede " might as well , because of you an everybody else, but I rather not talk about it" sagde hun for det gjorde hende vred. Tanken om at en engel havde ladet en anden i stikken gjorde hende vred. Ingen havde tænk på lede hun havde skulle kæmpe selv, en kamp som ikke var til  at vinde, hun vidste at det navn han havde sagt var hendes rigtige navn, men alt andet var tåget og væk fra hendes erindinger. Hun fugtede svagt sine læber, hun følte sig ude hvor hun ikke kunne bunde. Hendes hjerne arbejde på at finde ud af hvem den fremmede var som virkede så bekendt. En tanke kom ind hovedet på hende og hun kom tanke om navnet havde stået på tegningen. Luke havde der stået på tegningen og lidt efter huskede hun en smule, de havde åbenbart haft forhold, men det virkede så fjernt og omtåget. Hun smilede svagt og det var egentlig bare en trækning i hendes mundvige " Luke it good to see you but I am not that girl you seek, my name is Athena and  I don't understand how you could know me because people didn't care about  me when I was caught. I was alone fighting a fight I should had fought with others angels" sagde hun og med et sæt rejste hun sig ting var begyndt at dæmre i hende hjerne, men hun havde fået til opgave at bringe ham tilbage, men alle følelser som havde været glemt så længe vælde op i hende, men hun var ikke den person han kendte. Hun var anderledes falden og mørk hun var ligeglad med andre især ham. Hun trak kappen over hovedet som begyndte at gå vendte hun sig om imod ham I need some air, you can come along and maybe we can talk of old days and what you have been up to while I was gone" sagde hun og håbede ikke Integra vill følge efter. Hun rakte ham en hånd og noget af hendes arm kom til syne, små ar var at se på den og det var ikke noget køn syn nogen virkede mere voldsommere end andre.

Luke lytte til hende, han skulle til og svare hende da hun rejste sig op og begynde og gå igen. Hun, havde ændret sig men han ville ikke gi slip på hende. Hvem ind der, havde forklaret hende at de ikke, havde ledt efter hende, leget med hende. "Thats not true Alane or Athena whatever you call youself now, we did look for you i did look for you." Han håbet hun kunne få det ind at de aldrig, havde opgivet og lede efter hende. Han, havde ikke stoppet med og lede efter hende, da hun rakte hendes hånd frem og talte til ham. " I would love that," hvorefter han  tog  imod hånden. Sammen forlod de kroen.

Han måtte dog spørge ind til det, han stoppet derfor op da de var lidt væk fra kroen af. "Those scars, what happend, Athena." Kom det fra ham han håbet hun ville svare ham, da han gerne ville hjælpe men han kunne ikke, hvis han ikke anede hvad der var skete, "and why the change in name?" Kom det fra ham, " i am here for you i am here to help, here to be with you and help you return." Kom det fra Luke, hvorefter han sende hende et svagt smil.
" Please listen to me, You are still you, and i am still me." Han håbet lidt hun ville komme tilbagepå en eller anden måde. Han, havde mistet hende en gang, men han havde ikke tænkt sig at miste hende igen, derfor kæmpede han en kamp med sig selv om, hvordan han skulle tackle dette.

Som de ud kom af kroen åndede  hun ud, hun fik tåre i øjnene hun ville så gerne huske ham, men hun huskede ikke særlig meget og det som begyndte komme tilbage forvirrede hende, hun trak ned i ærmet som han nævnte hendes ar, det var tegnet på at hendes liv havde vendt sig hun vidste virklig ikke hvad skulle sige, hun sukkede og begyndte at gå hjem imod sig selv, hun havde ikke sagt meget for hvad hun skulle sige, da han snakkede om at han aldrig havde stoppet med at lede efter hende sank hun svagt en klump. Det eneste hun havde fået vide var ingen kunne lide hende, det eneste hun huskede var toturen det gik op for hende at hun ikke have givet slip på hans hånd og det overraskede hende at hun fandt det så rart at holde ham i hånden " It's not true nobody did look for me and even if I wanted to be found, I wouldn't remenber any of you and I don't know who I was before" sagde hun tårende begyndte trille ned af hendes kinder  hun gav slip på hans hånd og kiggede på ham " I don't even remenber you or my familiy, the only thing I know is the name that you called me so that's why I know you must have known me before my fall" sagde hun og  kunne lige så godt være ærelig. Hun hun løftede svagt en håndryg for at  tøre de forrædriske tåre væk. Hun kunne ikke finde ud af det, alt hvad hun troede på var måske forkert og vreden hun følte var måske rettede imod de forkerte, men hun kunne ikke tro på det.
Han måtte lyve for hende, selvom hun ikke troede helt på det, men hvem skulle hun tror på, hun havde dog lært at man kunne sikker på stole på var en selv og alle andre ville bare svigte en. Hun sank svagt endnu klump tydeligvis nervøs. Hun betragtede ham og der var stadig intet i øjene som kunne se at talte sandt hun kunne inet huske " Athena was the name one of my captors choose for me after I lost my memory, but I know my real name now, but can't tell it to them I life with because then they will take it" sagde hun og vendte sit blik imod jorden for på den måde kunne bedre skjule tårende.[/b]

Luke fulgte med hende og lod hende bare tale videre, han var ligeglad med om hun ikke troede ham. Han ville ikke lyve for hende på nogen måde. Han anede dog ikke, hvor hun ville hen men han nægte og forlade hende igen. Luke bed sig svagt i læben da hun stadig holde fast i hans hånd, hvilket der gjorde det lidt mere mere personligt. "I understand, but then join me and get away from them, we should be able to get you mind back. Just let me help you, get your mind back agian." Luke bed sig svagt i hans underlæbe, hvorefter han bevægede sig videre med hende stadig mens han holde fast i hendes hånd.

Han stoppede kort efter op, hvor han så så ned af gaden der var folk der fulgte efter dem. Helt sikkert han træk hende derfor med sig ind i en gyde. Hvor han så kyssede hende, så de ikke blev set. Han vende bagefter tilbage og så på hende, "where are we going anyway, Alana, if i may ask." Lød det ganske svagt fra ham, hvorefter han lod hans hånd glide gennem hendes hår. "I have missed you, Alana, i a so happy you still am alive."

Det begyndte at gå op for hende at han faktisk elskede hende og hvor end hun gerne ville gengælde hans følelser, måtte hun også erkende at han for hende var han en fremmede son tydeligvis kendte hende og til med elskede hende, hendes hjerte elskede også ham men da hun ikke kunne huskede det, forvirrede det hende. Hun rystede på hovedet hun ville ikke kunne gøre det for ikke nok med at dæmonerne ville lede efter hende og tage ham med hvis det dem lykkedes at finde hende de andre engle ville også  se ned på dem fordi hun var en falden " I don't know" sagde hun og tog en beslutning hun kunne i det mindste redde ham fra et liv i skam og smerte og som hun skulle til at sige  noget trak han hende ind i en gyde. Hun forstod ikke helt hvad de skulle der inde før hans læber ramte hendes, som han kyssede hende lukkede hun sine øjne og dette gjorde beslutningen så meget nemmere. Hun ville skåne ham, selvom hun så ville blive straffet for ikke at have adlydt en ordre. Hun bed sig i læben og det nåtte være rart det at kunne tilbringe tid med ham og slippe for de andre så alligevel vidste hun at det kun ville hende i fare, men det  ville også bringe ham i fare. Hun mærkede hans hånd igennem hendes hår og derefter tog hun hans hånd og lagde den på hendes kind.

Hun kunne ikke reddes det var for sent, men hun kunne redde ham og det var det hun havde tænkt sig og gøre, dog nåede hun det ikke føre Daemon kom ud af døren til huset som hun boede i huset var ikke så langt fra hvor de stod" Athena who is your friend you should intoduce me to him, how rude of me, my name is Daemon and there  comes my sister Integra" sagde han smilede et lidt barnligt smil. Athena gik ind foran Luke og det fik Daemon til at grine, han stoppede  da en ældrede mand trådte ud af døren. Det var ham som havde navngivet hende, hun genkendte ham ikke men Luke gjorde sikkert Det var han de været efter for så mange år siden. Han smilede lumsk og lignende lidt en  ind som var ude på noget " the smell of betrayel, do you like your new girlfriend she can't even remenber you" sagde han og med en  bestemt håndbevægelse sendte han Daemon over til Athena hvor han lagde en hånd på hendes pande. Hendes øjne  blev helt hvide i et sekund og da han var færdig huskede hun Luke og hvorfor manden havde gjort   hende til falden. Hun vendte sig imod ham "just fly you can still safe yourself and don't look back It's allready too late to safe me" sagde hun og lod hendes læber møde hans. Hun vidste at dette sikkert var hendes sidste chance for at kysse dem. Når han var gået ville de slette alt igen.