Complicated business - Alureziel

Til @Alureziel :3

Hun havde dræbt alle hans dæmoner, alle dem som tilbad denne vederstykkelighed. De havde tigget for deres liv, men da de så hvem hun var, vidste de at de ikke havde nogen chance for at få medlidenhed fra hende. De tilbad en anden end Lucifer, de tilbad en simpel beskidt dæmon, som på ingen måde var noget specielt, udover at han blev født som dæmon. Det var bare sådan, Lynie var ligeglad med hvordan man blev dæmon, hun var ligeglad med hvor vigtig man var for dæmon racen, hvis man ikke tilbad den rigtige herrer, hvis man ikke tilbad Lucifer, var man en dæmon som gjord resten af dæmon racen beskidt.
Før hun havde dræbt alle dæmonerne, havde hun fået af vide hvor deres hersker var henne. Hvor han boede. Lynie stod allerede foran det forfaldne hus. Det passede perfekt til en dæmon som ham. Hun stod dog stadig udenfor huset. Denne dæmon var stærk, hun kunne praktisk talt føle hans styrke selvom hun var nogle meter væk fra ham. Hun havde hørt at flere havde prøvet at slå ham ihjel, selv flere af stærke racer, men han kom stadig ud af kampene hel. Om det var en myte eller ej, for at få ham til at virke endnu farligere, det vidste hun ikke.
Han havde gjort mange utilgivelige gerninger, han havde blod på hans hænder, blod fra mange væsner, som vampyr, engle, ja endda selv hans egne, som ikke tilbad ham. Han havde gjort disse utilgivelige gerninger i hans eget navn, og ikke i Luficers, som han burde havde gjort.
Selvom hun ikke ville indrømme det, kunne det blive en mundfuld at få denne dæmon ned med nakken. Lynie var godt nok stærkere end andre dæmoner, fordi hun skulle kunne slå dem ihjel, men nogen gange overraskede dæmonerne hende og havde mere styrke end hun troede, ham her var en af dem. Eftersom han havde så mange tilbedere, eller rettere, havde.
Lynie fremmanede hendes sværd, det sværd der var blevet givet til hende af selve Lucifer, for at dræbe hver enkel dæmon, som var mod ham, lige meget hvad for en slags dæmon det var.
Hun måtte gøre jobbet færdigt, der var ingen til at gøre det for hende.This is going to be interesting mumlede hun for sig selv  
Hun gik varsomt op mod huset, sit sværd klart til at blive svunget mod dæmonen, så snart hun gik ind af døren.

Outfit

Lynie var ikke den eneste der var ude efter The Dark Lord, som han yndede at kalde sig. Ironisk, hvis man spurgte Alureziel. Egentlig var det her ikke en opgave han normalt ville påtage sig, men eftersom han havde haft en lang diskussion med nogle af sine rådgivere, var det blevet sådan. Den bedste måde at spare engleliv på, han var den der havde størst chance for at tage livet af dæmonen, og så skulle det emne ikke diskuteres længere.

Spionerne havde omsider fået lokaliseret dæmonen og havde derfor rapporteret tilbage til Alureziel, og denne havde straks forladt sit midlertidig bolig og var taget ind i den sydlige del af The neverending green forest. Dæmonen skulle eftersigende befinde sig i en hytte. Det tog ikke lang tid at lokalisere hytten, og så sneg han sig ellers nærmere. Fornemmelsen af mørkets væsner var som en stank der hang i luften, og som et øjeblik fik ham til at rynke på næsen.

Hans høje, bredskuldret skikkelse var dækket af noget der langt fra var moderne tøj, men det var derimod tøj der repræsenteret hans race og position. Ruthors krigere, og han var trods alt ikke en hvilken som helst kriger, men ærkeenglen for Krig, dermed var han øverstbefalende på den front. Rygterne om ham var kendte verden over, nogle havde mødt ham, andre kun hørt om ham. Englen der fik drevets mørkets væsner på flugt sammen med sin hær, alt sammen til ære for sin herre, Ruthor. Og naturligvis for at genetablere retfærdigheden på Jorden, og sikre overlevelsen af Elohims skabelse, menneskeheden.

Alt dette var dog ret underordnet, for i øjeblikket måtte Ærkeenglen Alureziel fokuser på hytten der dukkede op forude. Hytten blev fundet, og så listede han sig ellers derind. Det var egentlig ikke svært, og i løbet af få øjeblikke havde han lokaliseret dæmonen. Det endte ud i en chitchat mellem dem.

Netop som Lynie trådte nærmere gennem huset, fløj dæmonen ud gennem et af vinduerne i hytten, smadret den på sin vej, og landede for fødderne af Lynie. Hurtigt var han dog på benene, og gik til angreb mod Alureziel der netop havde svunget sig ud af det ødelagte vindue. "Easy now, demon. Stay still and let me kill you" lød hans rolige stemme. At de havde fået selskab, opdagede Ærkeenglen nu. "Well hello, a friend of yours came to help.. how cute" kommenteret han med et fnys.